SUS ANDERSEN

KERAMISK GÆSTEUDSTILLER

Sus Andersens fascinerende Klodekrukker i porcelæn kan opleves hos Galleri Lillebælt frem juli måned.

 

Sus Andersen finder inspiration fra naturen, både i formsprog og dekoration. Den seneste tid har hun arbejdet meget med Klodekrukker, hvor tegninger af klodens vilde dyr anes under den dominerende farve. Klodens tilstand ligger hende meget på sinde, ligesom naturen og dyrelivet. Noget af det, der i den forbindelse har været med til at inspirere Sus Andersen var en udsendelsesrække på DR, hvor astronauter viste deres optagelser af Jorden set fra rummet. Videnskabsmænd fortalte om og viste, hvordan menneskets udnyttelse af Jordens ressourcer, udledning af CO2 og forurening i det hele taget påvirker kloden. Hvordan dette kan ses fra rummet bl. a. i form af ændringer i de dominerende luftstrømme, vindforhold, skydannelser, nedbør og tørkeområder. 

Efterfølgende deltog Sus Andersen i en temaudstilling om de 20 verdensmål. Hvor hun benyttede med hendes Klodekrukker, at sende en tanke til nogle af klodens truede dyrearter, der forhåbentlig vil undgå udryddelse i kraft af verdensmål nr. 14: Beskyttelse af livet i havene og mål nr. 15: Beskyttelse af livet på landjorden.

 

Sus Andersen er så grebet af at arbejde med dette område, at hun fortsat arbejder i den retning.

 

“Klodekrukkerne gør i sig selv ikke noget godt for Jorden og klimaet, men jeg håber, at de kan være med til at minde os om, hvor dyrebar hele Jorden med alle dens skabninger er”.

SusAndersen01.jpg